Mit liv som nomade.

Så er jeg flyttet til Odense. Jeg skal spille med i den helt og aldeles spritnye Odense Sommerrevy. Vi har premiere 4. maj, så nu er der ikke lang tid til og derfor er vi nu for alvor gået ind i opløbet. Vi er alle flyttet til Odense og skal prøve intenst fra nu og op til premieren. Derfor står den på hotel væk fra familien.

Det er ekstrem spændende at være her, det er fantastisk at være en del af det her projekt. At få lov til, at være med til at starten en ny revy op. De fleste revyer i Danmark er 100 år gamle, plus minus – så det er helt vildt, at være en af de få, der er udvalgt til at støbe fundamentet på en ny revy, som forhåbentlig en dag, også vil fylde 100 år. Så jeg er på toppen over det og har nærmest kroniske ørne i maven. Jeg håber og ønsker bare så meget, at det får en god start.

Så nu er jeg på hotel – igen. Sådan er det her kunstnerliv jo. Og mange, som ikke er vant til at bo på hotel hele tiden, synes sikkert det er hyggeligt og eksotisk. Mig…? Ikke så meget. Men når man gør det rigtig meget, så finder man også ud af alle de ting man kan gøre for, at det hele bliver mere hyggeligt og hjemligt. De fleste hoteller er utrolig hjælpsomme, for de ved godt, at det kan være lidt træls, at være så meget hjemmefra.
For mig er morgenmaden noget af det værste. Jeg kan godt lide at starte stille og roligt og ikke skulle tage stilling til alt for meget. Jeg er ikke super vild med, at sidde og small-talke henover morgenbordet. Min yndlingsmorgen er, når jeg kan sidde og spise min blødkogte økoæg i sengen, mens jeg ser antikkrejlerne på DR1. Jeps, jeg er 80 indvendig. På hotel skal jeg stå op, tage bad og makeup på, inden jeg skal ned til en spisesal og tage stilling til en masse mennesker. Og mange synes også det er lidt sjovt, at se et kendt ansigt og kommer gerne hen og vil sludre. Og det synes jeg også er helt fint – jeg er bare ikke liiiiiige rustet til det om morgenen. Og jeg synes det virker lidt for rockstjerne-agtigt, at sætte sig ned og slubre the i sig, iført hættetrøje, solbriller og en la’-mig-være-i-fred-attitude.

Men det problem har jeg løst. For jeg går i supermarkedet første dag jeg kommer til hotellet og fylder min minibar. For i min taske har jeg nemlig – en æggekoger. Det lyder måske helt aparte men det virker for mig. Så kan jeg koge mine blødkogte æg og spise min morgenmad i fred og ro på mit værelse og blive klar til dagen. Det føles lidt som et nomadeliv at slæbe en æggekoger med, men så ved jeg at jeg kan få mine økoæg (som jeg synes er meget vigtigt! Er der ikke økoæg er der ikke æg) og jeg kan få min morgenmad i ro og mag i nattøj foran fjernsynet, og det giver den bedste udgave af Vicki resten af dagen. Så på den måde er det problem løst. Så er det kun savnet til min familie der er intakt.