Hvad er den bedste aprilsnar?

Genbrug er guld!

Jeg har været på skattejagt. Jeg elsker det! For her i Hvidovre har kommunen lavet en genbrugshal, hvor nogle menneskers trash bliver andre menneskers treasure. Den har åbent hver første lørdag i måneden og den er virkelig et hit! Det er meget billige ting og man kan virkelig gøre et kup. Man skal forberede sig på, at stå i kø og løbe lidt stærkt, for at få de gode ting, for der er proffe kræmmere som står forrest og de har de spidse albuer kørt i stilling. Den slags er jeg ikke så god til, så jeg tager det stille og roligt og håber på, at jeg finder mit eget guld – og det har lykkes så fint indtil videre. I dag kom jeg hjem med et skønt havebord, som passer fint til de havestole jeg købte sidst jeg var derude. Så nu er havemøblerne i hus og klar til sommeren, der er lige rundt om hjørnet. Et super fund til bare 550 kr. for alle stolene og det skønne gamle bord med støbejernstel. Jeg fandt også en fed læderpuf til 40 kr. og en pragtfuld teakskål til bare en femmer. Den kan jeg slet ikke vente med at servere skønne sommersalter i, eller nybagte boller.

IMG_8895

IMG_8897

Jeg synes, at det er nogle super fund til ingen penge. Ting som er blevet smidt ud, får nu nyt liv og gør mig glad, istedet for bare at fylde op på en losseplads. Og når man er gammel Bornholmer som jeg (ja, halv-bornholmer i hvert fald), så er sådan et retro-broderi jo en lille skat til bare 15 kr. Så jeg sidder nu i min sofa og kigger på det skønne ting jeg har købt, føler mig som en der har vundet i lotteriet. Tak for det Hvidovrekommune – en super måde at give folk en succcesoplevelse og gøre noget godt for miljøet – Genbrug rocks!!!

IMG_1469

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad er den bedste aprilsnar?