Husk at fejre livets glæder

Nøj hvor er jeg god til at være sur over alt det der går galt. Det er virkelig ikke en af mine fineste kvaliteter. Gang på gang hører jeg mig selv stå og mumle i skægget over alt det der er galt, og alt det som andre gør galt og pludselig føles det, som om jeg har sprunget 50 fødselsdage over og burde skubbe en rollator og ikke en Kildemoes. ja, sorry – det var lige en generalisering om at ældre mennesker er negative – sådan er det selvfølgelig ikke altid, men mange gamle menneskers filter er bare rustet væk, så de siger alt uden hæmninger. Som om de tænker – jeg er mega gammel, jeg siger hvad det passer mig… hvad vil du gøre?!?!
Nåh – tilbage på sporet. Det er som om vi er mange der har en tendens til at fejre eller i hvert fald fokusere på de negative ting, og give dem vores fulde opmærksomhed og når der så endelig sker noget godt, så får det max en krølle i mundvigen og en lyd der indikere “that’s nice…”.
Jeg har nu været på… ja, lad os bare sige det som det er… slankekur – siden 4. januar. Det er en hård kamp at smide flæsket i en alder af 38 år, men jeg skal af med det, så det er bare med at stoppe med at hyle, holde op med at proppe ting i munden og komme ned og træne. Ikke noget hokus pokus, kun knofedt, grønsager og protein. Og jeg har holdt det. Gu har jeg holdt det. Jeg har været super standhaftig og selvom vægten griner håneligt thriller-style når jeg stiller mig på den, fordi det går så ubeskriveligt langsomt, så har jeg holdt fast.

Men da Nikolaj og jeg i dag gik hjem fra Bloggers Delight, efter vi har siddet og designet vores side og endelig ved, at nu går vores blog i luften, så kiggede vi på hinanden med det smil der sætter sig helt ind i hjertekuglen. Det her skal fejres!! For hvis vi ikke husker at fejre de gode stunder, så bliver de dårlige bare endnu dårligere, fordi man starter på minus. Så vi trak vejret, åbnede champagnen og bestilte sushi! Og det har aldrig smagt bedre. Om det er fordi min krop ikke ha set kulhydrater i 1,5 måned eller fordi det blev nydt med fejringens glæde ved jeg ikke og det er også lige meget. Det vigtigste er, at livets plus-side har fået et like.