London BABY!!!!

Skumlækre damer!

IMG_8660

I går var jeg til premiere på Cougar The Musical på Bellevue Teatret. Når man som jeg laver meget humor, så bliver man hurtigt som en elektriker der ser på ledninger. Det er enormt svært at grine med lyd og man sidder og betragter og mumler indimellem “Det er sjovt det der…” uden at fortrække en mine. Jeg plejer at sige, at jeg har solgt mit grin til humoren. Og det er ret trist. For man kan høre folk omkring sig grine og fagnørden sidder så bare og tænker “Det er jo en gammel joke – så den i Ganløse i ’89”.

Men i går aftes fik jeg lov til at grine – endelig – helt fra maven og med lyd på! Det var vidunderligt. Skøn underspillet genkendelig humor, lige min smag! Det var pragtfuldt!

I stykket Cougar The Musical, spiller de tre kvinder hver deres type samme sted i livet. Den første kvinde, Lilly, er en børneklovn som optræder til børnefødselsdage, som diverse Disneyprinsesser, hun har aldrig mærket efter hvad hun selv vil, har levet i et vi-synspunkt siden hun var 19 og blev gift, og nu skal hun skilles og prøve at være alene – hvilket hun slet ikke bryder sig om. Den anden kvinde, Susan, er en foretningskvinde. Hun arbejder i en bank, men hun kan ikke få den forfremmelse hun gerne vil have, fordi hun konstant bliver overhalet af mænd eller yngre kvinder, så hun vælger at sige op, så hun kan fokusere på at skrive sit speciale færdigt. Den sidste kvinde, Mona, er en rigtig knaldperle. Hun prøver, at realisere sig selv gennem et iværksættergen. Hun har gang i både apps, et online iværksætterkursus og en Cougarbar og har tidligere haft en hel solariekæde. Hun er vild med mænd, og bruger både baren og diverse datingprofiler, til at møde masser af dem – og de skal selvfølgelig være meget yngre end hende selv. Det hele bindes sammen af fyr der spiller alle rollerne som de diverse mænd, der kommer ind og ud af deres liv.

De gør det alle sammen så godt. De har hver især godt fat i deres kvindekarakter og stykket er supergodt instrueret af den debuterende Katrine Engberg. Hun har formået at få en gennemgående naturlighed der gør, at det er så skønt underspillet. Den unge fyr giver god variation i sine karakterer og tager på intet tidspunkt fokus fra kvinderne, men løfter og støtter. Man føler med hver af dem og griner sammen med dem, når beskriver deres liv og de desperate tiltag, de indimellem fortager. Anette Støvlebæks skrøbelige, talforvirrede kvinde, i fjollede Disneykjoler, så sårbart og elskeligt spillet, at man har lyst til at række armene op på scenen og omfavne hende. Charlotte Fichs kolde bankdame, der viser flig af sårbarhed og berøringsangst. Skønt spillet, at se hende udvikle sig gennem forestillingen. Tilsidst Mette Horns vidunderlige spradebasse af en kvinde, en svær rolle der nemt kunne blive for meget, men Mette Horn leverer den så sikkert med sit gudsbenådede funnybone, at man er helt solgt.

Så er der tilsat en masse musik. Skønne numre og pigerne synger godt. Men jeg er så vild med det de spiller, at jeg egentlig ikke havde behøvet sangene. Men det er jo svært at undgå, når stykket er en musical og det er jo bare min personlige smag og hungren for spillet frem for sang, sådan ren generelt.

Alt i alt var det bare en skøn aften i dejligt selskab. Jeg fik virkelig grinet og det er så sjældent det sker. Og fra et helt personlig forfængeligt synspunkt, vil jeg lige tilføje, at når man som jeg begynder at kunne mærke angsten ved snart at ramme de 40, så er det så befriende, at se 3 så skumlækre damer på scenen. Hvis det er sådan man ser ud, når man nærmer sig de 50 – så kan 40 bare komme an!

NY-header

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

London BABY!!!!