Hvilken mor slår sit spædbarn???

Jeg græder lige nu mens jeg skriver det her. Jeg ved ikke om I kender det. Man sidder og hyggescroller på Facebook og kigger på venners kæledyr, cafebesøg, selfies og ser opskrifter, politiske udbrud blandet med sjove bloopers og rørende udenlandske X-factor klip. Pludselig er det der så! Det billede man ikke skulle se! Den den video man ikke vil have kørende på sin nethinde. Det er så frygteligt! Man har paraderne fuldstændig nede. Det sker gang på gang og jeg sværger overfor mig selv, at jeg ikke vil åbne for Facebook nogensinde mere. Min sind kan simpelthen ikke tåle det og jeg lider i ugevis, månedsvis af, at have de frygtelige billeder siddende i kroppen, uden at kunne hjælpe. Sidst var den en stakkels hund, hvis snude var lukket sammen med plastikstrips. Et frygteligt billede af et mishandlet dyr, som jeg ikke kan slette fra min mentale harddisk. Det har brændt sig fast sammen med videoer af smågrise, der bliver slynget mod et cementgulv, en stakkels ko der bliver mishandlet inden den skal slagtes, og den seneste video jeg kom til at se, en mor som slår og rusker sit grædende spædbarn. En frygtelig video! Mange af de andre videoer, er skjulte optagelser lavet for at afsløre disse frygtelige mennesker, der mishandler dyr i det skjulte. Derfor bliver de hemmeligt filmet for at afsløre, og det bringer forhåbentlig noget bedre med sig – men det skal sendes til de rigtige instanser og ikke “underholde” på Facebook, for den slags er så grusomt og der er intet jeg kan gøre for at stoppe det.

Men det er noget helt andet med den video af en mor, der i ren irritation, bliver ved med at give et spædbarn hårde lussinger og ruske dens hoved – det forstår jeg ikke hvordan man kan filme?! Hvorfor siger den med kameraet ikke noget? Jeg bilder mig ind, at hvis jeg var vidne til den slags, så ville min krop omgående reagere og få den mor til at stoppe. Om det så ville kræve at jeg selv pandede hende et par, for at få fat i det barn, så havde jeg gjort det. Det ved jeg, for alt i mig har lyst til at finde den mor og få det barn fra hende. Jeg har lyst til at række hænderne igennem skærmen og flå det barn til mig. For siden jeg har set den video, har jeg ikke kunne få det ud af hovedet. Jeg kan ikke holde tanken ud om, at det her barn højst sandsynligt får skader for livet efter sådan en behandling. For det lignede ikke at det var første gang hun gjorde det. Og jeg bliver nødt til at sige, at det er vores forbandede pligt som medmennesker, at gribe ind når man er vidne til den slags. Det er ikke nok bare at stå og filme det og lægge det på de sociale medier. Der skal gribes ind når børn, mennesker og dyr bliver mishandlet. Man må ikke – man må simpelthen ikke stikke hovedet i busken og tro, at det skal man ikke blande sig i. Det går ikke! Gu fanden skal man blande sig! Hvem end der filmede den video kunne have reddet et menneske, kunne have gjort en forskel, men valgte ikke at gøre det. Den person valgte at svigte det barn og torturere os andre ved, at lægge den film på Facebook og efterlade os sindssyge af magtesløshed, fordi vi intet kan gøre for det barn. Og nej, der kommer ikke et link til den video, for jeg vil ikke udsætte andre for at se det.

Jeg bliver nødt til at sende en opfordring. Lad være med at lægge disse frygtelige videoer ud, som ikke gør andet end at efterlade os med smerte i hjertet og et brændende billede på nethinden, som dukker op flere gange dagligt og minder os om den ondskab der findes i mennesker. Hæv stemmen når du ser den slags og få det stoppet. Vi kan SÅ meget når vi står sammen og tør og gør og handler –  ikke når vi bare glor passive gennem vores smartphone.