Hip hip Palæo!

Nu vover jeg mig ud på usikker grund! For jeg er ikke ernæringsekspert, diætist, kok eller på nogen måde professor i mad. Men jeg er en ivrig forbruger af konceptet føde og derfor tillader jeg mig, at komme med en udtalelse udelukkende baseret på mine smagsløg og min kropsfornemmelse. For jeg er i den senere tid begyndt at indtage det meget diskuterede palæo – og jeg må sige, at det gør min krop glad. Misforstå mig ikke – jeg elsker kulhydrater! Jeg kan æde en portion pasta på størrelse med mit hoved inden du kan nå at sige skindeskidtskraber, men jeg har det til gengæld også derefter bagefter. Jeg eeeeeelsker det knaldhvide hvidløgsflûte og hvide ris der svømmer rygcrawl i sovs. Mums! Og min største svaghed, sprøde pommes frites med salatmayo eller bearnaise. ÅÅÅÅhhh det er lækkert!!! Men hvis jeg åd alt det, så ville min krop tilsidst ligne den sidste kolde klat bearnaise i bunden af gryden. Og jeg var godt tæt på at nå det stadie. Men så opdagede jeg palæo. Og selvom rå revet spidskål ikke kommer i nærheden af pasta, så kan det alligevel noget. Det kan f.eks. gøre mig mæt, det kan smage godt og det kan sørge for, at min mave ikke ligner en ballon efter jeg har spist. For kulhydrater får min mave til at svulme op som om jeg er i 7 måned. Jeg elsker de palæojuice man kan købe i 7’evenelleven – især den med spinat, lime, æble og agurk. Nøj, den er lækker! Og jeg synes det er genialt, at man også kan købe de der superfoodsalater og palæosalater når man er på farten. Så slipper man for, at stå med sin dårlig samvittighed og bide i en hapsdog (ja, det kalder jeg dem stadig). Jeg har det simpelthen bedre efter jeg er begyndt at spise palæo. Jeg kender også mig selv ret, og ved at jeg ikke er sådan en der så kun spiser det resten af mine dage, men hvis jeg spiser det i hverdagen, så har jeg bedre samvittighed når jeg så ind imellem synder og kaster på kulhydrattoget. For man kan få nok så mange gode råd – man bliver jo fodret med dem – men handler det ikke om at mærke efter i sin krop og indtage derefter. Alt med måde, er det jeg lever efter, for jeg tror på, at lykken kun er tilstede, hvis jeg husker at fodre både min krop og min livskvalitet.