Et kongerige af salt…
Der er mange ting, jeg ikke forstår. Jeg har aldrig forstået, hvordan en fax virker. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg er 2 uger om at tabe et kilo og 1 dag om at tage 2 kilo på. Jeg forstår ikke, hvordan en flyvemaskine af jern kan blive i luften og hvordan, et skib læsset med containere kan flyde. Og så fatter jeg ikke, hvorfor mennesker kaster sækkevis af salt ud på vejene, når der ikke ligger så meget som skyggen af en isterning.
Her til morgen da jeg gik ned til toget, så var der spredt salt ud med så rund en hånd, at det så ud som om, det havde sneet. Jeg ved ikke, hvem der står for denne handling, men jeg formoder, det er Banedanmark. Jeg er så ikke helt klar over, hvad de tænker hos Banedanmark – om de vil forsøge at smelte asfalten med det eller hvad det lige er de har gang i? Men der var så meget, at jeg tog mig selv i at gå der hvor der ikke lå salt, fordi jeg er glad for mit fodtøj. Jeps, sådan en vovehals er jeg. Jeg udfordrer skæbnen, jeg lever på kanten – jeg gik simpelthen på den bareste asfalt i næsten frostvejr og ved I hvad – jeg faldt ikke. Mest fordi der ikke var glat. Men det er de åbenbart ligeglade med. Glat eller ej, hvis pilen på termometeret er nede og kysse 0’et, så skal der smides salt! Og der skal smides så meget salt, at der ikke er en eneste gammel dame eller svagtgående, der kan komme efter dem og sige, at de faldt på stationen. Og kommer de så og siger at de faldt, så er beviset ikke til at tage fejl af. Der er hvidt, der er smidt salt så en hundrededel kunne være nok, ergo, det er ikke deres skyld.
Hvorfor?? Hvorfor skal alt det salt smides ud på vejene, pine vores hundes poter, skade miljøet, ødelægge bilerne og vores fodtøj? Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor ikke smide sand, eller de små skønne miljørigtige kugler, som tjener samme formål. Ja, jeg ved det godt – fordi salt er billigt. Jeg kan sagtens selv svare på mit dumme spørgsmål. Men så kommer det næste, knap så dumme spørgsmål. For selvom salt er billigt, så må det da stadig koste en del at smide kilovis ud af det, hvor det ikke er nødvendigt? Hvorfor ikke bruge det, når det har et formål og så bruge, lad os bare sige kvart så meget. Er det lettere at smide meget end lidt og er det her så en sag om dovenskab? Jeg gætter i blinde, på noget jeg ikke forstår. For min videbegærlighed byder mig at søge svarene og nu har jeg fundet en pilot, der har forklaret mig det med flyene, så nu mangler jeg bare at finde en hos Banedanmark, der kan forklare mig det med saltet – desvære er chancen for at jeg selv lærer at flyve nok større…
HØRT! Jeg har tit tænkt på nøjagtigt det samme… Knus Heidi