Svin til mænd på kur…

Jep. Jeg er også blevet lokket på “nytårskur”. Og jeg indrømmer, at det var blevet tiltrængt. Men jeg gider simpelthen ikke de der sindssygt hårde slavekure, hvor man ikke må gå forbi en kiosk, der sælger øl, og hvor man ikke må kigge på en spegepølsemad. Så jeg er vel på en slags blød mellemvare, og den har da indtil videre taget 7 kilo fra mig siden årsskiftet. Jeg er ikke i mål, men jeg er godt nok kommet hertil hurtigere og nemmere, end jeg havde regnet med. For jeg har både kigget på fadøl og spegepølsemadder. Min Body-SDS guru, Henrik Friis (som jeg har forsømt for længe, undskyld Henrik…), bliver heller ikke glad, når han hører, at det først er i dag, at jeg er kommet i træningstøjet i 2016. Så den gode nyhed til alle mine kønsfæller, der heller ikke gider sværge troskab til en ekstrem kur, er, at der er en mellemvej. Jeg har været til fødselsdage i år, hvor jeg ikke holdt mig fra hverken vinen eller de kolde dåseøl. Jeg har spist cheese burger i Filmskolens fremragende kantine. Jeg har også været med en god veninde i Husets Teater og se en fantastisk forestilling med en god ven i hovedrollen. Det fulgte vi op med at tømme teaterets bar, med dage lange tømmermænd til følge. Jeg spiser rugbrød med leverpostej, og jeg føler faktisk ikke, at jeg har sultet på noget tidspunkt i år. For der er faktisk forbavsende langt op til de 2000 kalorier, som en klog kvinde (Vicki…) har fortalt mig, at jeg skal holde mig under, for at tabe mig. Og jeg har selvfølgelig ikke ligget i øl-lage hver dag. Heller ikke hver uge. Men der er faktisk plads til det ind imellem, hvis bare jeg ellers holder mig nogenlunde på fornuftens sti. Så sukkeret er skåret næsten helt væk, og jeg har ikke spist pasta eller kartofler, hvis jeg har kunnet finde på et alternativ. I dag lavede jeg salat med svineskank til os begge. Det er ikke min opskrift. Det er heller ikke mig, der lavede det her i huset først. Men jeg lavede det i aften, og for det tager jeg med kyshånd al den ros, jeg kan få, uanset om det er oprigtigt ment eller ej 🙂 Og jeg er propmæt. Jeg brugte endda det forbudte redskab, redskabet som alle mænd burde holde sig fra: Det livsfarlige mandolinjern. Jeg har stadig alle ti fingre i behold, og køkkenet blev ikke badet i blod. Skålen blev til gengæld fyldt med spidskål, fennikel, granatæble, hvidløgsdressing og ovnbagt svineskank, der var vendt i salt, peber og hvidløg. Hvis jeg kan få lov til at leve af sådan et bjerg svin, så gider jeg godt være på kur. Så vil jeg faktisk nærmere kalde det en marginal kostomlægning, end jeg vil kalde det en kur.