Starstruck!!!

Igår var jeg inde i byen. Ja, når man som jeg er flyttet til Hvidovre, så hedder det “inde i byen” når man pludselig står på Strøget. Jeg er blevet så trygt i min lille Hvidovrehule, at det faktisk er ret sjældent jeg er inde i midtbyen og jeg følte lidt, at jeg skulle have sparket jorden af gummistøvler og der stod bonderøv i panden på mig. Nåh ja, jeg er jo 80 år indvendig, og nu begynder det ydre så åbenbart at catche up.

Jeg skulle så ind på Starbucks og få mig en kop kaffe sammen med Nikolaj. Da vi sidder der og slubrer, kommer der to mennesker ind af døren. Pigen er høj i sort tøj, store solbriller og hætte på. Alligevel synes jeg hun virker bekendt. Da hun når op til kassen og tager brillerne op under hætten, kan jeg se en tatoveret hånd. Jeg kigger på Nikolaj og siger med begejstret teenagestemme – “Er det ikke Kat?!?”. Velvidende at Kat Von D er amerikaner, det her er lille Danmark og nåh ja, Kat er AWESOME!!!

Vi pauser lige her – for jeg ved godt det lyder underligt, at jeg lyder så begejstret for at se et kendt menneske. Mit arbejde handler jo om kendte mennesker, jeg ser dem konstant, arbejder med dem, er venner med dem og ser dem alle steder. Men det her er bare noget andet. For jeg bliver så fascineret af mennesker som virkelig kan noget. Som har et talent men ikke bare læner sig op af det, men bruger det og udvikler det og er hammerambitiøse. Jeg eeeeelsker folk der gør sig umage! Og for dem der ikke skulle vide det, så er Kat Von D en formidabel tatovør. Hun er sindssyg dygtigt og det er jeg bare så benovet over. Samtidig er hun en stor dyreven, hvilket i min bog altid giver et kæmpe plus.

Tilbage på Starbucks. Jeg ved at Kat Von D og hendes kæreste (som er Steve O fra Jackass) er i Danmark og de i den forbindelse har de overrasket dyreværnet i Rødovre med en stor donation. Alt i min krop siger til at mig, at jeg bliver nødt til at gå hen og sige noget til hende. Vi går der hen og jeg trækker vejret og jeg spørger på engelsk: Undskyld, er du Kat? Jeg kan høre min egen stemme ryste og mærke at min krop slet ikke føles naturlig. Hun er enorm sød og jeg prøver på engelsk at sige, at jeg er så glad for det de gør for dyrene. Jeg er normal ret god til engelsk men hele min mund nægter at adlyde og ordene klummer sammen. Hun læner sig frem og prøver høfligt at få en mening ud af den bunke ord der vælter ud af den fremmede piges mund. Jeg får samlet op og prøver at sige, at jeg er en dansk skuespiller der også kæmper for dyrene. Jeg ved ikke hvorfor jeg siger det, måske fordi jeg er bange for, at hun tror jeg er helt tabt, nu hvor jeg dårligt kan tale rent. Hun er sød og tager min hånd og takker for at vi har lagt mærke til det de har gjort og siger jeg bare skal keep up the good work. Jeg skynder mig ud. Jeg er helt oppe og køre, helt forvirret og helt tosset. Nikolaj må hive fat i mig, for jeg vader ud for rødt lys. Jeg blev simpelthen godt og grundigt starstruck!