At tage springet og hive pæle op

Oscar 2016

Jeg glæder mig helt vildt. I år skal jeg sidde med i ekspertpanelet til TV2’s Oscar transmission. For Vicki og jeg plejer Oscar Night at være som en ekstra juleaften, men i år kommer vi til at fejre denne højtid hver for sig. Jeg hopper nemlig i studiet med nogle ekstremt dygtige venner og kolleger. Louise Wolff er vært, og kommer til at styre begivenhederne med kyndig, kærlig, myndig og entusiastisk hånd, mens Ellen Hillingsø, Ann Lind Andersen og jeg selv vil bidrage med mere eller mindre bevingede ord.

Forhåbentligt vil I også kunne se en voksende champagne-brandert undervejs, hvis det skulle lykkedes at hive nogle priser hjem til Danmark. For vi har jo hele to fremragende film med i kapløbet i år. Den blændende ”The Look of Silence” er nomineret til bedste dokumentarfilm, og Tobias Lindholms medrivende ”Krigen” er nomineret som bedste udenlandske film.

Men det er ikke kun de kategorier, hvor Danmark er repræsenteret, der er spændende i år. Vinder favoritter som Leonardo DiCaprio og Sylvester Stallone endeligt en Oscar? Får vi en beruset Tarantino på scenen, hvis Ennio Morricone vinder for bedste musik? Hvem har hvilke kjoler på i år (her kommer jeg nok ret meget til kort, men bare rolig, Uffe Buchard og Jesper Høvring sidder med under den røde løber og guider os alle sikkert i havn der)? Og hvad med årets store kontrovers, det 100% hvide felt blandt de nominerede skuespillere?

Selv er jeg også spændt som et lille barn over hovedkategorien, årets bedste film. Jeg har set årets Oscar show hvert år siden 1990, hvor Driving Miss Daisy på mystisk stak af med guldet, og hvert eneste år, med meget få undtagelser, har jeg med rimelig sikkerhed på forhånd kunne sige, hvem der ville vinde i hvert fald den kategori. Men ikke i år. Ikke med sikkerhed. Ud af de otte nominerede er der i hvert fald fire realistiske kandidater. Der er ikke engang en, der er markant favorit. Det bliver helt afsindigt spændende, og jeg glæder mig som et lille barn.

Det hele løber af stablen natten mellem søndag den 28. og mandag den 29. februar og kan som sagt følges live på TV2. Fra nu og frem til den store aften vil jeg skrive meget mere om feltet af nominerede, forventninger og forhåbninger, og så håber jeg, at I er rigtigt mange, der finder boblerne frem og sidder oppe sammen med os andre hele natten.

Oscar

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At tage springet og hive pæle op