Hip hurra for den lækreste fødselar!

Jeg ved godt, at den her måske bonger lidt ekstra ud på manges kuk-kuk-skala, men jeg er ligeglad! Jeg står ved det! Det er jo ikke ukendt, at jeg er glad for dyr, og naturligvis står mine egne hunde øverst på den liste. De betyder alt. De er mine drenge – ikke mine børn eller en substitut for det – de er mine elskede hunde og jeg sætter deres lykke meget højt. Så derfor er dagen i dag også blevet fejret som det sig hør og bør.

For i dag er det min mindste hund, Fidos fødselsdag – jeps det er ham på billedet. Måske ser han lidt tut ud der, men han har også lige fået både sin aftensmad, rå oksebrystben og leverpostej. Så han er proppet – lige som man skal være efter en fødselsdagsfest. For det er ikke bare hvilken som helst fødselsdag – det er hans aller første. Han fylder nemlig et år i dag.

Og inden alt for mange begynder at ringe efter den blå vogn og skrive til mig, at Fido jo ikke ved, at han har fødselsdag, så vil jeg da bare lige oplyse, at det ved jeg godt. Jeg er godt klar over, at Fido ikke har skrevet det ind i sin Iphonekalender, men jeg benytter alle lejligheder til, at forkæle min hunde. De er mit ansvar, deres liv er i mine hænder og jeg vil gøre alt hvad der står i min magt, til at deres liv bliver så lykkeligt og så kærlighedsfyldt som muligt. Det synes jeg er det ansvar der følger med, når man selv træffer det bevidste valg, at få sig en hund. Så herhjemme bliver der fejret fødselsdage så det kan mærkes. Det bringer nemlig et smil frem på alles læber… og haler.