Farvel til endnu et geni.

Man har knap nok kommet sig over David Bowie – så bliver vi ramt af endnu en sorg. Jeg har stadigvæk ikke vænnet mig til, at vi ikke har Michael Jackson mere. Ham mistede vi i sommeren 2009. Nu er endnu en af de store er faldet. Vi har har mistet Prince. Et fuldstændig unikt musiktalent. Han har været med til at farve hele mit liv i flere farver en lilla og har med sin musik, lagt lydkulisse til hele min ungdom og den holdt ved helt til nu og vil holde til den dag jeg møder ham i stjerneporten. Så vil vi feste, som var det 1999.

Det er ikke til at forstå, at man kan være så succesfuld, så velhavende og så kendt – og så ender man livet alene i en elevator i så ung en alder. For 57 år, er vitterlig ingen alder. Nu må vi vente og se hvad der er sket. For du burde have været så mange flere år tilbage i ham, så meget mere musik, så meget mere kunst. Alt det har vi mistet. Nu må vi sammen mindes og huske ham og nyde det han gav os. Han er her ikke mere, men han har efterladt en utrolig musikarv og den vil leve videre forevigt. Nu skal vi bare komme os over sorgen – for lige nu græder duerne. Rest in peace, Prince…