Det nye Krogs Fiskerestaurant.

Vi synes, at Nikolajs fødselsdags skulle fejres, så vi ville gerne ud og spise et lækkert sted. Vi er begge to svært glade for fisk, så hvorfor ikke give Krogs Fiskerestaurant et skud. Der er kommet nye ejere, som har proklameret, at nu skal den gode standard tilbage på Krogs. Krogs har ellers haft en hård medfart i lang tid, dårlige anmeldelser på dårlige anmeldelser og skiftende ejere. Så vi var knaldspændte på, om de nye ejere kan løfte Krogs tilbage på den øverste hylde. Og hvis man har spist på Restaurant Maven, som ligger i Nicolais Kirke – så ved man, at de kan lave god mad. Det er nemlig de samme folk, som nu er hoppet på “Krogen”.

Så vi gik ombord. Vi blev mødt af en smilende tjener, som viste os til vores bord. God start. Restauranten er blevet piftet op med lyse farver men stadig holdt i gammel stil. Der blev spillet skøn jazzet musik fra 20’erne i højtalerne. Charmende og indbydende. De havde været så søde, at sætte flag på bordet, i anledningen af Nikolajs fødselsdag. Jeg havde skrevet det i notefeltet, da jeg bestilte bord online. Det var rart.
Et dejligt enkelt menukort. Mest fisk men også en enkelt ribeye, hvis der skulle være en fiskeforskrækket som var blevet lokket herind, som en del af et selskab. Vi bestilte deres 6-retters tastingmenu til 695,- kr. Da vi ikke er begyndt, at skide penge for nyligt, valgte vi at købe en flaske hvidvin til og ikke vinmenuen. Vi tog en af de billigste hvidvine på kortet til 450 kr. Vi spurgte tjeneren til råds om 2 af vinene og hun var virkelig vidende og kompetent. Et sjældent fænomen hos tjenere, så det var meget trygt og vi fik så også en hvidvin som smagte så englene synger. Helt fantastisk. Som tjeneren sagde: “Jeg elsker value for money” og det vil jeg give hende så meget ret i.

Jeg har engang hørt en anmelder sige, at man kan bedømme en restaurants kvalitet på deres brød. Så jeg lægger altid meget mærke til det brød der kommer ind. Det her var lunt, nybagt og med hjemmerørt smør med kærnemælk til. Virkelig lækkert! Vi tømte også kurven på nul komma fem. Så hvis brødet lægger standarden – så er vi virkelig startet højt.
Første ret var stenbidderrogn med blinis, rødløg og den fedeste creme fraiche jeg nogensinde har smagt. Det er ikke til at kimse af. Lækker fintsaltet rogn og de nybagte lune blinis med den overdrevne næsten vulgære fede creme fraiche – sikke en himmerigs mundfuld. Første ret var der ikke en finger at sætte på.

Næste ret var jeg meget spændt på. Jeg har fået blæksputte mange gange og det har virkelig været svingende med kvaliteten. Kunsten, at få den mør, er ikke alle beskåret. Men denne her blækspruttearm (som jeg nåede at tage en bid af inden jeg tog billedet) smagte fuldstændig fantastisk. Jeg synes, at det var aftenens bedste ret. Den var total mør, med urter, konfiteret hvidløg og en persillemayo til. For pokker hvor smagte det godt. Jeg kunne have spist 100 af dem!

Næste ret var fritterede krabbekroketter med bitre salater og aioli. Kroketterne var lette og luftige og smagte skønt af frisk krabbe. En lækker lille ret, dejligt balanceret med de bitre salater. Ikke de store krumspring.

Næste ret var endnu en oplevelse. Pighvar! Jeg har aldrig smagt det og glædede mig virkelig til det. Jeg har tit set denne dyre fisk, der ligner en fladmast flodhest, og haft lyst til at smage den. Nu skulle det være. Den blev serveret med jordskokker, stegt skarlotteløg og en skummende vaniliesauce. Tjeneren gjorde meget ud af, at fortælle om fisken og at kødet godt kan hænge fast på benene – det er ikke fordi den ikke er færdig, det er meningen. Det var godt hun gjorde det, for det overraskede mig og jeg ville – som så mange andre, der åbenbart har sendt fisken retur – have troet, at det var fordi den var smårå. Men nu vidste vi, at alt var som det skulle være og desuden er jeg ikke bange for rå fisk. Denne her pighvar smagte utrolig godt! Det hele komplementerede hinanden og vi endte med at skrabe alt af benene og nærmest slikke tallerken. Jeg spiste endda løget – og jeg er ikke en løgfan.

Den 5. ret var osteretten. Det var et stykke overmodnet ost, en rosmarinmarineret abrikos og en bornholmsk rugkiks. En lille ret, som nok skal ses i sammenhæng med desserten, for ellers kan den godt fremstå en anelse for lille og udetaljeret i forhold til alle de andre. En form for dessert amuse-bouche.

Den sidste ret, desserten, havde især jeg, meget store forventninger til. Mest fordi jeg selv laver en mean tarte tartin, så jeg var spændt på, om den kunne stå mål med mine høje krav. Den blev serveret med en cremet quenelle vanilieis til. Den smagte skønt! Butterdejen var sprød, æblet var gennembagt og der var masser af karamel på. Jeg synes godt, at karamellen kunne være trukket lidt længere og blevet en tand mørkere – men jeg slikkede hele tallerkenen, så der er ingen tvivl om, at den smagte fantastisk! Og måske skulle jeg bare finde et eller andet, at pege på ved den ret – for Nikolaj synes, at jeg var tosset og vi spiste begge det hele med et smil fra øre til øre – og det er ellers en tung dessert.

Alt i alt er der ingen tvivl om, at Krogs er tilbage på toppen. Fantastisk service, utrolig lækker mad og smukke omgivelser. Helt afgjort et besøg værd! Så trænger du til lækker påskefisk uden at du selv skal røre en finger – så tag på Krogs og bliv forkælet. Velbekomme!