Brie Larson i Room

Den har først premiere herhjemme i marts, men det er nok meget godt. Det giver nemlig distributøren, UIP, tid til at skrive “Oscar vinder” på plakaten til Room. For Brie Larson vinder. Det gør hun. Og det skal hun. Alt andet vil være en kæmpe overraskelse og en kæmpe skam. Filmen er også kommet med blandt de nominerede for bedste film. Det er flot af så relativt lille en film. Jeg har hørt nogle (som ikke har set filmen!) udtale, at det kun er fordi der er 8 nominerede i den kategori, at der blev plads til den. Det er jeg lodret uenig i. For bemærk at den også er nomineret til bedste instruktør, hvor der kun er 5 med i opløbet.

Room er en virkelig smuk og stærk film, om et emne, som rystende nok bare bliver ved med at være aktuelt. For det er ikke at spoile noget at sige, at den handler om en ung kvinde, der er blevet bortført af en mand. Hun er blevet spærret inde i et aflukket lokale, og har her født et barn. Det er ikke at afsløre for meget, for det er filmens præmis og udgangspunkt.

Det lyder som en historie, der kunne være baseret på virkelige begivenheder, for der dukker jo desværre jævnligt lignende fortællinger op over det meste af verden. Den er dog baseret på bogen af samme navn, Room, som er skrevet af filmens manuskriptforfatter, Emma Donoghue, og den tager sin inspiration fra virkelige hændelser, som Fritzl sagen. Men fordi den ikke skal holde sig stringent til en virkelighed, så får den friheden til at berøre langt flere aspekter, og det er filmens helt store styrke. Den er nemlig meget mere end “blot” en film om en indespærret kvinde. Room er en af de smukkeste, stærkeste og ærligste film længe. Den er lige dele rystende og livsbekræftende. Men først og fremmest er den spillet så ægte og autentisk af begge hovedroller, at man næsten må græde af beundring over, hvor sandt det billede af menneskeheden, der fremstilles er. På både godt og ondt.

At Brie Larson fortjent vinder en Oscar for sin præstation, er samtidig en af de vigtigste ting, der kan ske til uddelingen natten mellem søndag og mandag, for det er sådan noget der gør, at folk opdager en film som Room. Og den skal opdages, opleves og have lov at overvælde.

Jeg giver egentlig ikke stjerner til film, men hul i det, jeg gør det her. Stjerner skal i mine øjne så gives ud fra filmens præmisser, og som en bearbejdning af netop dette emne, kan det ikke gøres bedre.

6 stjerner ud af 6 mulige.